Der truer os i tiden Kristian la Cour, 1995

&b c œ

Der

&b œ œ œ œ 5

Gm

e - gen sik - re

& b ˙. 10

G m7

tur

/f

œ

og

Dm

œ œ œ œ

tru - er

˙

B/f

os

A sus4/f

œ œ

œ

G m/b

B

A sus4

ti

den en

ond

u - syn - lig

magt:

œ œ

-

G m/e

vi - den, som G m/e

A m/c

˙

i

œ œ œ œ

A/cis

œ

Œ

A sus4

spræng - te med for - agt

œ œ œ

ned - skrev A - dams

A sus4

˙

œ œ

A

D m-3

œ

/h

skæn - ke - de na /c

œ œ œ œ

bil - led til

skyg - gen på en

1. Der truer os i tiden en ond usynlig magt: vor egen sikre viden, som sprængte med foragt den skænkede natur og nedskrev Adams billed til skyggen på en mur.

4. Og dog er vi i live. Forpint samvittighed vil troligt hos os blive og nægte os vor fred. Men hjertet banker tungt og søger i sin feber mod håbets vendepunkt.

2. Før sang man roligt salmer i fattet tro på Gud. Men gammel enfold falmer som løb og slettes ud i denne jævndøgns tid, hvor hjerterne er delte og med sig selv i strid.

5. I ordet overvintrer den sandhed, vi forlod, og ingen magt kan hindre den i at fæste rod selv i en fattig jord, hvor frøet som et under og skjult for alle gror.

3. En frygt på vore øjne er lagt som ild og is. Afmægtige og nøgne vi ser vort livs forlis: vor jord forladt af sol, de stærke bjerge smuldret fra nedbrudt pol til pol.

6. I ordet skabtes verden som kloderne i lys. I ordet skal vor færden fra dag til dag fornys, så vi alligevel får ærligt mod til sammen at vedgå arv og gæld.

vor

B maj7

den /b

Œ œ

œ œ œ œ

A

˙

œ œ œ

˙

A

D m-3

˙.

Œ

mur.

7. En Adam i os alle hver stormfuld jævndøgnstid kan høre nogen kalde langmodig, trofast, blid: Mit barn, mit barn giv agt alt er igen uprøvet i dine hænder lagt.

Ole Wivel til Båring Højskoles indvielse, 22.11.59