Michael Mortensen vil ikke kaldes en bykonge trods interesser i både fodboldklubben AC Horsens, byens store Casa Arena samt en lang række ejendomme i bymidten.

040-4-111110.indd 40

04/11/10 9:52:52

portræt

En ganske holden håndværker Han var 12 år, da han lagde sin første tagsten. I dag ejer Michael Mortensen ejendomme for godt og vel 1 milliard kroner. Mød den 38-årige tømrer, der kender værdien af effektiv, jysk markedsføring Af Tom Okke Foto Kåre Viemose

H

an griner. Selvfølgelig gør han det. Michael Mortensens trick virker. Det gør det, hver gang en gæst træder indenfor i hans ejendomsselskab Casas hovedkontor lidt uden for Horsens. Så står gæsterne der og ser sig lidt forlegent omkring. »Som regel går der ikke lang tid, før de siger noget. De kigger på malerierne et par gange eller to, og så går snakken,« siger Michael Mortensen og ler. Han peger på de store rammer, der hænger på væggen. Bysbarnet Michael Kviums værker, selvfølgelig. Det er malerier af dystert udseende mænd, der står i skumle, grå farvesætninger og lurer på beskueren. »Ja, og så er der jo også det der med bar tissemand,« siger han og peger på endnu et af de i alt seks originale Kvium-malerier, der hænger heroppe på anden sal. »Jeg kan godt lide, når folk opdager malerierne og ser på dem. Der kommer altid en eller anden form for reaktion, og det er da netop det, god kunst skal, synes jeg. Kom med, vi går herned,« siger han og viser vej til et mødelokale nede på første sal, hvor der er dækket op med et par flasker vand og en kande frisklavet kaffe. Vi træder indenfor og synker straks ned i det blødeste, hvide tæppe, hvor en masse små, flettede tråde af uld stikker op som på en græsplæne, hvilket naturligvis resulterer i, at man nærmest vælter omkuld ned i stolen. Er det også en del af chokplanen, spørger jeg.

»Ja, det er det samme som med Kvium-malerierne. Det er noget, gæsterne straks bemærker. Det kan jeg godt lide. Hvorfor må nogle ting ikke være bare en lille smule anderledes?« spørger Michael Mortensen og får dermed også bragt sin virksomheds kække slogan på banen: »Hvorfor er vi ikke som de andre?« Svaret ligger måske lige for – det er Michael Mortensens skyld, for her er der en herre, der ikke sidder stille ret længe ad gangen. Han hverken kan eller vil beskæftige sig med det samme emne eller den samme branche år efter år. »Så går jeg simpelthen død i det,« konstaterer han tørt. Gågadens konge

I en alder af 38 år har Michael Mortensen bygget et ejendomsimperium med værdier for godt og vel en milliard kroner op. Han ejer 16 velplacerede strøgejendomme fordelt over Horsens, Århus og København. Dertil kommer interesser i firmaer som tøjsuccessen Won Hundred, malegiganten Flügger, tre Best Western-hoteller, fodboldklubben AC Horsens samt byens stolthed, der også har fået navn efter Michael Mortensens ejendomsfirma, Casa Arena. »Ja, jeg breder mig over lidt af hvert. Det synes jeg, er det mest fornuftige,« siger han og byder på en lille anekdote, der måske kan være med til at forklare, hvordan det hele er gået til. Som 12-årig lægger han sin første tagsten i faderens typehusfirma, FM-Huse.

Børsen Magasin Torsdag den 11. november 2010 41

040-4-111110.indd 41

04/11/10 9:53:03

Michael Mortensen er begejstret for kunstneren Michael Kvium, hvis malerier pryder både det private hjem og Casas hovedsæde.

»Jeg elskede det simpelthen. Hver dag, når jeg kom hjem fra skole, fik jeg en madpakke, og så smuttede jeg ellers med min far ud på byggepladsen, hvor jeg gik og ryddede op. På et tidspunkt kravlede jeg op på taget, og så gik jeg ellers i gang med at lægge tagsten. Det faldt mig let. Det var ikke et eller andet pres hjemmefra om, at jeg skulle hjælpe til. Sådan var det bare. Mine jævnaldrende havde jo også job, de hjalp til nede på gartneriet Gasa eller sådan noget, så det tænkte jeg egentlig ikke så meget over dengang,« siger Michael Mortensen, der i stedet fik forhandlet en kontrakt på plads med sin far. »Jeg fik 2000 kr. for at lægge tag på et hus. De andre håndværkere i byen tog 4000 kr. for samme opgave, så jeg fik hurtigt meget at lave.« Michael Mortensen havde talent – ikke i skolen som sådan, men som håndværker. Hænderne var skruet rigtigt på, men det kriblede så meget i dem, at han allerede stoppede i skolen halvvejs inde i niende klasse. »Jamen, jeg gad simplethen ikke. Jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til. På et tidspunkt fandt jeg endda ud af, at hvis jeg meldte mig ud af Folkekirken, kunne jeg slippe for undervisning i religion. Og da de timer altid lå sidst på dagen, kunne jeg komme hurtigere

42

040-4-111110.indd 42

ud at arbejde. Så ja, jeg har ikke været medlem siden dengang.« I slutningen af folkeskolen var Michael Mortensen oppe på at tjene det samme som sin klasselærer, og så var der ligesom ikke længere nogen fidus i at gå i skole, tænkte han. »I dag fortryder jeg, at jeg ikke gjorde mere ved skolen dengang. Jeg var faktisk ret god til regning og matematik, og det var ellers noget, jeg kunne bruge, når jeg kom ud i forhandlingssituationer.« Det første eventyr

Som 14-årig købte han sin første grund ved Fjordparken i Horsens. Og så var Michael Mortensens ejendomseventyr ellers sat på skinner. »Ja, jeg gik bare i gang med at bygge. På et år fik jeg opført et 125 kvadratmeter parcelhus, som jeg senere solgte til 680.000 kr. til en sjællandsk landmåler, der var kommet til Horsens for at arbejde med de nye jyske motorveje, der var under opførsel dengang,« husker Michael Mortensen, der hurtigt var ved at blive en ganske holden håndværker. Han fortalte bl.a. advokaten Jens Peter Lenith, der var en god ven af familien, om alle sine planer, og det fik straks advokaten til at reagere. »Jamen, han satte mig simpelthen ind i alle reglerne omkring det at drive virksomhed. Han

Michael Mortensen Michael Mortensen er født den 14.03. 1972 som søn af tømrermester Finn Mortensen og hustru Else Marie. Han gik ud af folkeskolens 9. klasse og blev i 1992 udlært som tømrer. Siden drev han sit eget ejendomsselskab, fusionerede og solgte i 2006 virksomheden FM-Søkjær til kapitalfonden Axcel for et ukendt millionbeløb. Han driver i dag ejendomsfirmaet Casa og har interesser i flere danske virksomheder samt sportsklubben AC Horsens. Privat er han gift med Bettina Antitsch Mortensen, der er jurist. Sammen har de børnene Frederik (3) og Rosa (1). De bor i Næsset uden for Horsens og har et sommerhus i Skagen.

Børsen Magasin Torsdag den 11. november 2010

A

04/11/10 9:53:10

ML-

»Jeg ejer 16 strøgejendomme i Horsens, Århus og København, men jeg er ikke gift med én eneste af dem. Kommer der et godt tilbud, slår jeg til,« siger Michael Mortensen.

gjorde det på en meget pædagogisk måde, så jeg følte, jeg blev taget alvorligt. Det var faktisk spændende. Vi besluttede at oprette et anpartsselskab med Jens Peter som værge,« siger Michael Mortensen og får det nærmest til at lyde, som om det da er helt almindelig kutyme, at mindreårige drenge opretter selskaber med skattepligt, cvr-nummer og hele baduljen. »Joeh, det var måske lidt utraditionelt, men jeg vidste jo, hvad jeg ville, så det var vel bare om at komme i gang,« siger han. »På et tidspunkt er jeg så heldig at få fat i en udlejningsejendom på hjørnet af Istedgade og Vestergade her i Horsens. Jeg købte den på tvangsauktion, men fandt senere ud af, at den lå i »den forkerte ende af byen,« så den var lidt svær at leje ud til at begynde med.« Til fest i klubhuset

Måske kunne det også skyldes, at ingen af de interesserede lejere rent faktisk troede på, at den da kun 16-årige udlejer reelt var ham, der ejede bygningen. »Så i stedet for begyndte jeg at sige, at jeg var viceværten, og så kom der pludselig gang i udlejningen.« Døgnets timer gik derefter med arbejde, arbejde og atter mere arbejde. I op imod 16 timer dag-

44

040-4-111110.indd 44

ligt knoklede han med sine huse og senere, da han kom i lære som tømrer. »Altså, jeg festede jo også og var ung ligesom alle andre,« bedyrer han og tilføjer, at han, kort før hans læretid var forbi, købte et hus i Stensballe lidt uden for Horsens, hvor han flyttede ind sammen med to kammerater. »Vi kaldte det klubhuset. Her blev der gået til den. Der var fester hver torsdag-fredag-lørdag, men jeg stod altid op klokken 6 om morgenen, for jeg havde jo nok at se til.« Disciplin er langtfra noget fremmedord for Michael Mortensen. Faderen, Finn Mortensen, havde selv banket sit typehusfirma, FM-Huse, op fra bunden og sammen med sin hustru, ElseMarie, gjort virksomheden til en af byens mest succesrige. Med modsat faderen havde Michael Mortensen ambitioner om mere – meget mere. Han ville brede sig til andre byer og andre brancher, fortæller han. »På et tidspunkt var jeg begyndt at være underleverandør til min fars firma, så det gav bedre mening at slå vores virksomheder sammen. Det fungerede fint, indtil jeg begyndte at snakke om, at jeg også ville bygge huse i Skanderborg, så trak han lidt på det. Han syntes måske, det var ved at blive lidt for besværligt. Så han overlod

Går man kun rundt blandt de samme slags mennesker hver dag, bliver man bare enig med sig selv om, at alle de andre er nogle fjolser

Børsen Magasin Torsdag den 11. november 2010

04/11/10 9:53:22

Han var kun 12, da karrieren tog fart. Alligevel har Michael Mortensen aldrig sagt nej til en god fest, bedyrer han.

styringen til mig, og har siden støttet mig i min og firmaets udvikling.« Det samme gjorde sig gældende, da Michael Mortensen i 2002 valgte at fusionere firmaet med konkurrenten og dermed skabte et af landets største typehusfirmaer, FM-Søkjær. Og igen, da han i 2006 valgte at sælge virksomheden til kapitalfonden Axcel. »Min far var virkelig glad på mine vegne. På den måde var der ikke tale om hjerteblod for ham. Han kunne jo godt se, at det var ved at blive stort – nok lidt for stort efter hans mening. På det tidpunkt havde vi en omsætning på 375 mio. kr. om året,« husker Michael Mortensen, der forblev som adm. direktør i firmaet indtil 2008. »Jeg var nok begyndt at ryste lidt i bukserne. Vi havde skabt en enorm vækst, og vores omsætning var oppe på 1 mia. kr. Jeg er ikke født til at være leder i så stort et firma, så for mig, var det fint at få det solgt.« Nye mennesker inspirerer mig

I tiden derefter gik han lidt rundt om sig selv og anede ikke helt, hvad han ville. Sikkert var det dog, at han ikke igen skulle ind i en virksomhed, der ville sluge al hans tid. I stedet ville han brede sig over flere forskellige typer virksomheder, og det har han gjort.

46

040-4-111110.indd 46

»Det har så betydet, at jeg i dag har mere tid til min familie og opfatter mig måske mere som en slags vicevært i de firmaer, jeg har interesser i. Jeg er ikke længere så »hands-on,« men bidrager i bestyrelserne med den viden og de erfaringer, jeg nu har at byde på,« siger han. »Jeg er ret vild med at møde mennesker, der gør tingene på en helt anden måde, end den jeg er vant til. Jeg er f.eks. blevet involveret i modevirksomheden Won Hundred, hvor der er rigtig mange kreative typer, som jeg kan lære meget af. Jeg er selv en yderst praktisk og rationel type, så det udfordrer mig virkelig at høre, hvordan de griber tingene an. Det inspirerer mig,« siger Michael Mortensen, der generelt mener, man bør omgå sig med så mange forskellige slags mennesker som muligt. »Ellers sker der jo intet. Jeg er af den overbevisning, at man kan lære noget af alle dem, man møder på sin vej. Det kan lyde som en kliché, det ved jeg godt. Men jeg føler, jeg har lært en masse af både håndværkere, skraldemænd, ingeniører og advokater. Går man kun rundt blandt de samme slags mennesker hver dag, bliver man bare enig med sig selv om, at alle de andre er nogle fjolser. Man er simpelthen nødt til at lytte og holde sin mund, for kun på den måde lærer man noget nyt.« ■

Michael Mortensen om... ● Image: »Som indehaver af typehusfirmaet FM-Søkjær gik jeg altid i brunt tømrertøj med kasket, sikkerhedssko og tommestok. Min kone spurgte mig ofte, hvorfor jeg så sådan ud, når nu jeg aldrig selv lavede tømrerarbejde. Men sådan var mit brand. Folk vil hellere købe et hus af en mand, der kan sit håndværk og har arbejdstøjet på, end en smart sælger i jakkesæt. Sådan er det.« ● Skraldemænd: »I tre år stod jeg hver morgen op kl. 06 for at arbejde som afløser blandt byens skraldemænd. Jeg mødte op i et skur nede på havnen og håbede så, de ville give mig en vagt. Da de først så, hvor hårdt, jeg arbejdede, valgte de altid mig. Jeg lærte meget af de gutter. Det var en god tid.« ● Horsens: »Jeg er ikke medejer af fodboldklubben AC Horsens eller Casa Arena, fordi jeg er vildt sportsinteresseret. Det er bare en gammel forening, der er ved at blive til en forretning, og det vil jeg gerne hjælpe til med. På den måde kan jeg give noget tilbage til den by og de mennesker, der har givet mig så mange muligheder.«

Børsen Magasin Torsdag den 11. november 2010

04/11/10 9:53:29